Andaman Islands
With S/Y Seraph 1992-1993
Udstyr Tidl. ekspeditioner Forside Links Rejseplan
FORMÅL
Inviteret af guvernøren på Andamanerne til at undersøge mulighederne for dykkerturisme tog South East Asia Divers i februar 1993 på en 4 ugers og 2.300 km lang ekspedition til Andamanerne. De eneste andre, som havde dykket på øerne før var Cousteau og hans dykkere fra M/S Calypso. Ombord på Seraph var Skipper Mark Horwood, Divemaster Lars Bindholt, matros Ting, Kok Kim, fotograf Johnny Gallick. Efter at have afprøvet mange steder, de fleste med stor succes, afleverede vi en rapport til myndighederne med anbefalinger.
Året efter i 1994 tog vi på en opfølgende ekspedtion fra januar til marts denne gang på 3500 km. hvor vi afprøvede nye dykkersteder og fik adgang til flere øer. Deltagere var Foruden Skipper Mark Horwood og Divemaster Lars Bindholt, Rob Taylor, matros Chung og Kok Moo.
Vores oplevelse var, at der var rigtig mange fabelagtige dykkersteder ved Andamanerne og fiskelivet var helt utroligt hvad angik mængder og størrelsen på fiskene. Trusler mod miljøet og naturen: hajfiskeri og dynamitfiskeri, ligesom piratfiskeri især fra udenlandske fiskeskibe. På land er den stigende befolkning og fældningen af skoven et stadig større problem.
Andamanerne er en indisk øgruppe, som ligger i Den Bengalske Bugt. Det nærmeste fastland er Burma der ligger ca. 300 km nordøst for Andamanerne. Øerne er en del af unionsterritoriet Andamanerne og Nicobarerne. Port Blair er øernes største by og unionsterritoriets hovedby. Andamanerne er administrativt et distrikt i unionsterritoriet (Nicobarerne blev udskilt som selvstændigt distrikt i 1974). Øgruppen består af ca 550 øer hvoraf kun 26 er beboet og har en befolkning på 314.084 (i 2001).
Der dyrkes te, mango, brødfrugt og kokos på øerne. Turistindustrien er voksende.
I 1788-1789 gik det britiske styre i Bengalen i gang med at undersøge muligheden for at etablere en straffekoloni på Andamanerne. I 1789 grundlagde man Port Cornwallis (nu Port Blair) men mange døde af sygdomme og man flyttede derfor nordpå. Det viste sig for dyrt at holde kolonien og den blev opgivet i 1796. I 1857 prøvede englænderne igen at etablere en koloni på øerne og valgte at ligge hovedbyen samme sted som oprindeligt men gav den nu navnet Port Blair.
Under 2. Verdenskrig blev øerne besat af Japan. Efter krigen var de i kort tid igen under britisk kontrol indtil de blev del af Indien ved Indiens uafhængighed.
Øerne har en oprindelig negritobefolkning, der lever som jægere og samlere. Negritoer er mennesker med sort hud, kruset hår og lav eller meget lav vækst. Mange negritoer er lige så små som Afrikas pygmæer, men de er ikke i slægt med disse.
Andamanernes negritoer er efter al sandsynlighed efterkommere efter den første bølge af udvandrere fra Afrika for mindst 50.000 år siden. På dette tidspunkt sejlede mennesker fra Afrika hen langs sydkysten af Asien og nåede frem til Ny Guinea og Australien. Disse mennesker har formentlig levet tæt ved kysterne og har ikke i første omgang trængt længere ind på kontinenterne. Der er bevaret samlinger af skeletter af andamanere indsamlet i 1800-tallet, og disse er nu blevet analyseret genetisk. Desuden har man analyseret prøver fra nogle af de få tilbageværende nulevende andamanere. Analyserne omfatter både kerne-DNA samt haplotyper, dvs. DNA der nedarves uforandret enten fra moderen eller fra faderen. Samstemmende viser alle disse analyser, at Andamanernes urbefolkning er en del af den stamlinje, der sejlede ud langs Sydasiens kyst. De viser også, at øernes beboere efter at de slog sig ned på stedet har været isoleret fra andre mennesker i titusinder af år. De har således udviklet visse alleler som ikke findes andre steder, og de har mistet mange alleler som følge af at de igennem lang tid har levet i små populationer. Den genetiske sammensætning af deres kerne-DNA viser ikke slægtskab med nogen anden folkegruppe i verden. Analysen af mitochondrier og Y-kromosomer viser at de tilhører to forskellige grupper, som formentlig har koloniseret øerne uafhængigt af hinanden. Dette stemmer overens med, at urbefolkningen stadigvæk fordeler sig på adskilte stammer, som er hinandens fjender og ikke omgås, og at disse to stammer dels har forskelligt udseende, og dels tilhører forskellige sproggrupper. Fælles for sprogene er at de har en ganske svag lighed med sproget hos nogle isolerede folk i det østlige Indonesien og på Papua Ny Guinea.
I 1858 kunne man opgøre antallet af stammer på øgruppen. De nordlige områder var beboet af 10 forskellige stammer af "store andamanesere", mens de sydlige dele var beboet af små mennesker, dels Jarawa-folket, og dels nogle isolerede stammer på øerne Sentineli og Onge.
Man skønner at den samlede befolkning var på ca. 10.000 mennesker i 1779. Briterne etablerede i 1857 en straffekoloni ved Port Blair, og på det tidspunkt skønnes det at den oprindelige befolkning var faldet til det halve. Efter etablering af straffekolonien var der en kraftig stigning i antallet af indere og Karen (folkeslag fra Burma). Antallet af de oprindelig folk gik kraftigt tilbage i samme periode blandt andet pga. de sygdomme, indvandrene bragte med sig. I dag omfatter den oprindelige befolkning ca. 400 mennesker.
Nogle stammer er helt uddøde. Der er meget få store andamanere tilbage (se kortet over befolkningsudvikling). Af de små andamanere har der overlevet nogle af Sarawa-folket og befolkningen på Onge. Den eneste helt upåvirkede befolkning er dem der lever helt isoleret på øen Sentineli. Når nogle forsøger at komme i nærheden af øen, bliver de beskudt med pile. Det er et af de eneste tilbageværende stenaldersamfund. Sentineli-folket og Sarawa-folket er nogle af de få folkeslag i verden, der stadig lever som jægere og samlere.